Lej varevognSkal du køre noget stort eller en hel masse, kan du med fordel leje en varevogn, og gøre det selv. Det er billigere end at bestille en 3×34 eller hyre en vognmand. Særligt hvis det skal køres langt væk. Og med gode venners hjælp kan det ligefrem blive en sjov oplevelse. Læs her, hvordan du finder det billigste sted at leje en varevogn.

Har du købt et stort møbel? Eller har du en masse, der skal køres på genbrugspladsen? Måske skal du også flytte, så overvej eventuelt også at leje en flyttebil.

Så kan du selvfølgelig hyre en 3×34 eller bestille en vognmand til at klare opgaven. Men det kan hurtigt blive dyrt – særligt hvis chaufføren både skal hjælpe med at bære, og der skal køres langt.

Det billigere alternativ er at leje en varebil – og måske lokke et par af vennerne eller noget familie til at hjælpe til.

Hvad skal du overveje, når du vil leje en varevogn?

Det allerførste du skal sørge for, når du vil leje en varevogn, er at finde én, som er stor nok til det, du skal transportere.

Så frem med tommestokken og få målt op – og kontrolleret at der er plads nok. Både i varerummet og gennem de døre, som er i varerummet.

Husk også på, at varerummet tit ikke er helt fladt i en kassevogn. Oftest er der nogle hjulkasser i siderne på varerummet, som trækker fra i bredden. Og det er ikke alle hjørner i varerummet, der er helt vinkelrette. Derfor kan du sjældent få noget stillet helt op i hjørnet.

Det er desuden vigtigt, at totalvægten på varevognen ikke er større, end du kan køre den lovligt med dit kørekort. Har du et almindeligt B-kørekort, må kassevognen inkl. last ikke veje mere end 3.500 kg.

Hvor kan du leje kassevogne herhjemme?

Der findes masser af biludlejningsbureauer som tilbyder udlejning af varebiler og kassevogne. Både de internationale udlejningsbureauer som AVIS biludlejning, Budget, Hertz biludlejning og Europcar har et stort udvalg af varevogne. Og det har de landsdækkende danske kæder som f.eks. Oscar biludlejning også.

Men typisk finder du den billigste leje af varebiler hos de bureauer, som har specialiseret sig i at udleje gamle varevogne fra f.eks. PostNord og andre store transportfirmaer.

Det er ikke sidste nye model, den har måske lidt ridser på bilens sider, buler og en smule rust hist og her. Men den er sikkerhedsmæssig forsvarlig at køre i, og kan rumme det, du skal have transporteret.

Mest kendt er nok Lejetlig.dk, som var de første på markedet. Senere er der også kommet flere til.

Endelig kan du også tit finde en varevogn, som du kan leje hos det lokale værksted eller små, lokale udlejningsfirmaer rundt om i landet.

Så udvalget er stort. Derfor er det også nemt at få lejet varevognen et sted, hvor det er for dyrt.

Sådan finder du den billigste leje på kassevogne?

Vil du have et nemt og overskueligt overblik over dine lejemuligheder, der hvor du bor, kan du bruge prissammenligningstjenesten her på siden.

Start med at vælge hvilken by i landet, du skal leje varebilen i.

Udfyld derefter datofelterne for, hvornår du skal leje varebilen fra og til.

Og slut af med at angive alderen på chaufføren, og tryk på Find lejebil-knappen.

Så få du en oversigt over de udlejningsfirmaer, som udlejer varevogne på den valgte destination med den billigste kassevogn placeret øverst i listen. Du kan også sortere listen efter f.eks. mærke og model på kassevognen. Så ved du, at det du skal køre, kan være i f.eks. en Ford Transit, kan du bare vælge denne i listen. Så får du kun vist varebiler af den type.

God tur med din last.